Dét, som vi ikke taler om…

Graviditetskvalmen. De hormonelle tudeture. Og ‘ammehjernen’. Alt sammen noget som man hører om fra gravide kvinder og nybagte mødre. Men hvad med tabet af ‘maven’ og den første menstruation efter fødslen - og hvordan disse f.eks. kan give anledning til en sorgproces? Det gjorde de i al fald ved mig. Den tomme mave Man glæder …

Læs mere Dét, som vi ikke taler om…

Fuck, en hård tid – en beretning fra det virkelige liv.

Hvis man gik og troede, at en graviditet altid var easy - så nej! For ud over alle generne var jeg også igennem en første trimester scanning, hvor man opfordrede mig til at overveje abort, fordi man mente, at sandsynligheden for Downs syndrom (eller det der var værre) var høj. Dernæst blev jeg i juli …

Læs mere Fuck, en hård tid – en beretning fra det virkelige liv.

Videre til de evige jordbær enge, mælkebøtte marker og æbletræer…

Følelsen af tomhed er altoverskyggende i disse dage, for jeg har lige begravet et stykke af mit hjerte i den spirende danske sommermuld. Min store kærlighed med hængeører er her ikke mere. Sigge er nemlig rejst over kaninregnbuen til de evige jordbær enge, mælkebøtte marker og æbletræer. Selvom han ikke var stor i størrelse, så …

Læs mere Videre til de evige jordbær enge, mælkebøtte marker og æbletræer…

Det’ en pandemi!

COROOONAAA! COROONAA! CORONA, BLEV DER SAGT! Ak ja, Covid-19 er over os og hele verden med for den sags skyld. Konsekvenserne er på nuværende tidspunkt uoverskuelige og der hersker stadig en diskussion om, hvorvidt det bare er det rene hysteri. Det er det muligvis. Men alternativet er at lade virussen hærge som pesten f.eks. gjorde …

Læs mere Det’ en pandemi!

Syg festival

Foto af: Oliver Dalsgaard Kristensen Endnu en Nibe Festival er overstået for mit vedkommende. Men jeg skal ærligt indrømme at denne festival har været den hårdeste omgang at komme igennem hidtil. Ikke alene var vi udfordret med hensyn til vejret, men også på lyd, kapacitet, teknikalitet og helbred. Vi nåede nogenlunde i mål med de …

Læs mere Syg festival

Nummer 150

Jeg startede med at blogge tilbage i efteråret 2007, hvor jeg boede i Silkeborg og til tider følte mig lidt ensom. Jeg var flyttet dertil med min daværende kæreste pga hans arbejde. Men han begravede sig efterfølgende kun i sit arbejde, og vi gled mere og mere fra hinanden. Det viste sig, at han havde …

Læs mere Nummer 150

På uretfærdighedens lange vej

Jeg har gennem mange år måtte brænde inde med nogle af de ting, som gør mest ondt indeni mig. Jeg har måtte finde mig i folks manglende empati, forståelse og ytringen om "at jeg ikke måtte være ked af det". Det har både forlænget samt gjort smerten endnu værre. Men det har gjort mig bitter …

Læs mere På uretfærdighedens lange vej