Pressetur til København

For noget tid siden kom jeg hjem efter et hurtigt smut til København, hvor jeg var inviteret med på pressetur i anledning af at ‘Terkel – The Motherfårking Musical‘ havde premiere i Tivolis koncertsal.

Vi fløj både ud og hjem, hvilket gjorde selve rejsen mere behagelig og ligetil. Derfor kunne jeg også bedre koncentrere mig om andre mere vigtigere ting forude. For forude lå som sagt premieren, hvor jeg skulle dække den lyserøde løber, inden at selve showet gik i gang.

Det forgik via livestreaming på vores Facebookside og det var derfor med at holde tungen lige i munden. Det var nemlig lidt af en udfordring at være godt forberedt til dette event, da jeg først fik udstukket pressemateriale på musicalen få minutter inden vi gik på live. Men det gik nu næsten smertefrit. Selvom tiden var knap, nåede jeg kort at snakke med Joey Moe, Anders Hemmingsen, David Owe, Adam Brix og Vicki Berlin.

Lyserød løber til premieren på ‘Terkel’.

Det var også lige før at jeg nåede at snakke med Søren Rasted, men der kom Se og Hør som sædvanlig lige i vejen med deres rundsave på albuerne. Søren havde egentlig stillet sig op til interview med os, da Se og Hør bare brød ind med deres mikrofon og highjackede ham, fordi de generelt synes, at de er vigtigere end alle os andre. Det var faktisk ikke første gang, at jeg oplever denne slags fra deres side og jeg synes ærlig talt, at det er dårlig presseskik. Men den slags går de vist aldrig rigtigt op i, hvis man da ellers drister sig til at læse deres skraldespands-sladder-pis af et blad. Jeg var heller ikke af det indtryk, at kendisserne blev i godt humør af at snakke med Se og Hør. Tværtimod. Men igen forstår man det jo godt, hvis man tjekker op på, hvor meget de fordrejer tingene samt deres jargon.

Men nok om Se og Hør og deres dårlige opførsel. Selve musicalen var overraskende god, underholdende og ganske anbefalelsesværdig. Der var lidt sløve passager indimellem, men der var også overraskende elementer. Dog var jeg ikke begejstret for deres nye plottwist i stykkets slutning, men ellers var de fleste skuespilspræstationer som skåret ud af animationsfilmen. Arne var cool, men Stewart var bull. Til alle interesserede kan billetter blandt andet stadig købes her.

Inden forestillingen og den lyserøde løber, var jeg inviteret på Brødrene Prices restaurant inde i Tivoli, og det var faktisk første gang at jeg var “inviteret ud” på Valentins Dag – selvom det ikke som sådan var en del af konceptet. Men der var mange par, der besøgte Københavns Tivoli (der kørte Winter Wonderland tema) i dagens anledning, og det var derfor heller ikke til at undgå at bemærke. Jeg gør ellers alt for at undgå de sociale medier, der brækker sig af Valentins-pis, da jeg synes at det er en underlig og opreklameret dag. Men eftersom jeg også skulle uploade stories på vores Instagram-konto samt gå live på Facebook, så var det jo lidt svært at undgå “dagen”. Derfor var det dejligt nok at være i godt selskab og få noget godt at spise.

Vi fik en lækker vinmenu, og startede med hvidvin til forretten, der bestod af noget torskesalat rørt med rygeost og cremefraishe sammen med ørredrogn og rugbrødstuille. Til hovedretten, der bestod af langtidstilberedt kalvespidsbryst i peberrodssause med syltede havtorn i og med tre forskellige slags gulerod samt små kartofler, fik vi rødvin. Til dessert fik vi en dessertvin til noget hvid chokolademousse med citronskum, crumble og mynte. Det var altså virkelig lækkert og kan bestemt anbefales!

3-retters-menu på Brødrene Price i Tivoli.

Da forestillingen var færdig skulle der laves interviews backstage, mens crewet var ved at fejre deres veloverståede premiere. Det blev til et kvarters video i selskab med blandt andre Ruben Søltoft (Terkel), Lea Thim (Fede Dorit) og Clemens (Jason).

Da det hele var overstået, gik vi fra Tivoli mod Hotel Wakeup Copenhagen, som lå ca. en 7 minutters gang væk. Her fik vi en godnat drink, inden vi gik hver for sig. Jeg havde fået et værelse på 10. sal med udsigt ud over det halve af København, og det var derfor lidt svært ikke at sidde i mørket og summe, mens jeg kiggede ud over byen. Det var faktisk lidt magisk.

Udsigt over Dronningens by.

Vi fløj hjem allerede næste dag efter morgenmaden, og så var der forresten weekend!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s