#TeamGreta

Alle ved efterhånden, hvem Greta Thunberg er. Alle har efterhånden også en mening om hende.
Man er oftest enten for eller imod hende. Personligt var jeg i starten sådan lidt midt imellem, men lod mig så efterhånden farve af andres holdning til hende. Nok mest fordi jeg egentlig ikke rigtigt gad at sætte mig ind i, hvad der foregik. Det var jo bare en eller anden ung svensk pige ved navn Greta, som råbte op i medierne. Det ville sikkert hurtigt gå over. Men det gjorde det ikke.

For pludselig en dag i september sad Greta i en magenta-farvet tunika til UN Climate Action Summit 2019 i New York, og udtrykte sin frustration over de mange politikkere, som i alt for mange år har hyldet forbrugsfestens kapitalisme i stedet for at tage ansvar for vor klodes vej mod sin egen undergang.
Derefter kan det nok være at flere voksne fik kaffen galt i halsen og tordnede over dette hersens “pigebarn” ud i mediedomstolens spytbakke. For hvad pokker bildte hun sig egentlig ind sådan at ødelægge den gode stemning og kræve handling og ansvar af de voksne? Hvad vidste hun egentlig om noget, og hvordan kunne hun overhovedet tillade sig at kritisere, når nu hun ikke selv stod med den perfekte løsning i hånden. Og nå ja, så var hun jo faktisk “kun” et barn og tilmed et barn med en diagnose – hvilket jo gør at man per automatik åbenbart er frataget både ytringsfrihed og hjerne. Ja, det var pludselig også synd for hende, og en skam at hendes forældre lod hende udstille sig sådan på den måde.

Men det var faktisk netop lige dér, at jeg meldte mig på #TeamGreta!
For når så mange “voksne mennesker” kunne råbe så højt op og lukke øjnene for sund fornuft vedrørende vores Moder Jord, så måtte Greta jo have fat i noget af det rigtige. (Og at Trump meldte sig ind i modstanden mod hende, gjorde mig kun endnu mere sikker.) Jeg æder på ingen måde alt, hvad Greta siger, råt. Men jeg er faktisk bedøvende ligeglad med, om hun så laver sin næste tv-optræden om til et dragshow med hunde-kor, bastskørt og piratfisk. For essensen i selve budskabet er og bliver det vigtigste! Og så længe at dét kan få såkaldte “voksne mennesker” til at mobbe og verdensledere til at ryste i bukserne, så tror jeg vitterlig bare, at hun skal blive ved.

Kort sagt; jeg er bedøvende ligeglad med, hvor meget spin der er puttet ind i “Greta-maskinen”, og hvor mange mennesker der står i kulissen og hjælper hende. Det vil jeg faktisk skide et flot stykke, for hovedsagen er at Greta har ret! Vi har allesammen et ansvar, som vi i alt for mange år har negligeret og nu kan det kun gå for langsomt med at vende skuden. Bevares, jeg kan da helt personligt være ligeglad og bare nyde at temperaturen stiger år for år. For jeg er jo død og borte for længst, når jorden en dag bukker under. Men hvad med mine børn og deres børn og alle fremtidige generationer? Kan vi virkelig være bekendt at efterlade dem en så ødelagt jordklode?
Om et par hundrede år så vil vi blive husket som dén generation af mennesker, der var med til at ødelægge hele jordkloden allermest med vores miljøforurening og masseødelæggelsesvåben. Ingen i mands minde har været mere udslettende for vor Moder Jord. Ja vi burde faktisk udrydde os selv – men det kan selvfølgelig også være, at vi gør med alle de tosser der sidder ved magten og knappen til masseødelæggelsesvåben. Det er nogle gange svært at fatte, at vi er så intelligente og alligevel så dumme.

Jeg er hverken fanatisk eller miljøaktivist. Men jeg forsøger dog heller ikke at vinde titlen som årets mest bad-ass miljøsvin. Medierne skriver om at børn føler angst, når vi taler klimakrise. But guess what; det gjorde jeg altså også, da jeg i tredje klasse hørte om det. Dengang følte jeg, at vi da måtte gøre noget! Men jeg følte mig også ret hurtigt magtesløs og overladt til at følge strømmen og acceptere verdens skæbne – fordi ingen åbenbart sådan rigtigt gad at bekymre sig om den. Indtil nu tilsyneladende… Så derfor er jeg glad for, at Greta gider at tage én for holdet og stille sig op og råbe i skudlinien, når nu jeg hverken selv turde eller gad at vie min ungdom til det. Og Greta skal bare blive ved med at råbe op og ødelægge den dårlige stemning som en irriterende flue. For på den måde holder hun os til ilden, som man siger. Hvis hun stopper nu, så vender alt bare tilbage til det gamle, fordi det jo er den nemmeste og mest behagelige løsning lige her og nu.
Men hvis vi virkelig vil have klimaløsninger, så ved vi jo alle også godt, hvor vi kan begynde at hente information henne – nemlig hos forskerne og eksperterne, som har forsøgt at råbe os op i årevis! (Hvilket Greta desuden også så ofte påpeger i sine taler.)
Der er mange tiltag, som vi kan deltage i, og jeg prøver i al fald ikke bevidst at svine ved f.eks. bare at smide mit affald hvor som helst, eller smide brugbare ting ud for blot at kunne købe nogle nye. Men det er helt klart en opgave for hele verden, som vi alle skal løfte i flok. Og dér kan jeg da sagtens mærke harmen, når andre lande og verdensdele bare fortsætter svinefesten ufortrødent. Så kan man godt føle sig lidt som en idiot. Tingene skal jo også give mening. Men vi skal uden tvivl i den retning!

Selvfølgelig har det her mediecirkus en psykisk effekt på Greta. Hun er jo trods alt bare et menneske! Men netop derfor er det altså også så tankevækkende, at hendes kritikkere hellere vil bruge deres krudt og tid på at sable hende ned i stedet for at kigge hen imod løsninger på selve problemet. Jeg har heller ikke selv løsningen på dette store verdensproblem. Men første skridt er da i al fald at anerkende problemet i stedet for at hakke ned på dem, som beder én om at tage ansvar. Og derfor er jeg som sagt på #TeamGreta.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s