Terror i Danmark.

Så skete det altså – terrorren kom for alvor til lille Danmark! Men hvad havde vi egentlig forventet? 

Mig kom det desværre ikke bag på, og jeg tror heller ikke, at det er sidste gang det sker her i Danmark eller i andre lande. Det er trist. Vældig trist, og min dybeste medfølelse og tanker går ud til de uskyldige ofres familier, som nu står tilbage med en fortvivlet sorg og tomhed. Det er ikke rimeligt!

Men hvad handler det hele i grunden om? 

Handler det om Muhammed-tegninger og ytringsfrihed? Eller handler det i virkeligheden om, at Nazi-islamisterne ønsker enhver given undskyldning for at gå i “hellig krig” imod alle os “vantro” (som de jo mener, at vi er)?

Er dette ikke snarere ved at udvikle sig til en form for religionskrig og angreb på alle os, der ikke er eller tænker ligesom dem? Hvorfor skal vi egentlig skabe så megen plads og forståelse for ekstremister, der tydeligvis ikke ønsker at give os den samme plads eller forståelse retur? Hvornår er nok mon nok, og hvor mange ofre skal der til, før vi tænker lidt mere over, hvem vi i grunden stoler og føder på?

I dette tilfælde – og i tilfældet med ’Charlie Hebdo’ – var det begge gange gerningsmænd, som var født og opvokset i dét land, som de gik til angreb imod. I begge tilfælde var de i forvejen velkendte af politiet og tidligere straffede. Så hvorfor har vi givet husly til sådanne slags mennesker? Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg er ikke racist, men jeg føler mig dybt krænket og angrebet af nogen, som i dén grad er det! De er onde, og de vil os ikke noget godt. De tænker ganske enkelt ikke ligesom os, og de ejer heller ikke samme empati, næstekærlighed eller forståelse for ytringsfrihed, religionsfrihed osv. som os. De ønsker at starte en krig, og knægte os for vores frihed og ret til at leve på. Men det skal ikke lykkes dem, og vi skal ikke lave yderligere selvcensur for at tilfredsstille disse hjerteløse mordere! Jeg føler mig ligeså angrebet af deres adfærd, som de føler sig ved vores – men har jeg været ude og brænde noget af eller dræbe nogen af deres åndsfæller for dét? NEJ! Jeg synes, at det er latterligt. For mig er og bliver det bare en undskyldning for at angribe vores form for samfund og kultur. I min verden er deres “forurettelse” lige så velbegrundet, som hvis månen følte sig fornærmet over, at man kalder en kage for en ‘citronmåne’, fordi vi derved hentyder til, at månen er af farven ‘citrongul’ og faktisk også i humøret ‘citronsur’. 
Dette indlæg er heller ikke et angreb på alle muslimer, for alle muslimer er ikke Nazi-islamister – og gudskelov for det da. Men de ekstremister – som faktisk ret tydeligt udpeger sig selv i vore samfund – hvorfor har de fået frit tilløb til at ødelægge vi andres liv og skabe rædsel i en hel nation? De godter sig da sikkert vældig i hænderne hos Al Qaeda og ISIS lige nu, ja jubler sikkert ligefrem. For disse gerningsmænd går det samme ærinde, som de gør. Jeg vil ikke vide af dem, og jeg håber virkelig, at der sker noget mere kontrol og sanktioner mod sådanne personager, som tenderer over i dén retning. En rigtig “dansker” (uanset etnicitet) ville ikke have begået weekendens uhyrligheder (medmindre han var sindsyg, og dermed hørte til på den lukkede afdeling). Jeg er bedøvende ligeglad med etniciteten. De mennesker er ikke danske, for så angreb de ikke “deres” uskyldige landsmænd – det er landsforræderi, og alle der forsvarer dem er ligeså landsforrædere!
Alle der vil Danmark det godt er velkomne. Og resten – find et andet sted at uddrive jeres ondskab!

Til slut vil jeg tilføje, at jeg synes, at det er synd, at samtlige muslimer bliver ved med at blande Muhammed-tegningerne ind i denne samfundsdebat, som der handler om terrorister og deres had og ikke så meget tegninger. Man kan sagtens tage en fornuftig debat om tegninger, og om hvorvidt man skal udnytte ytringsfriheden, men jeg synes, at dét emne både hører til i et helt andet debatforum samt på et helt andet plan – ikke på det aggressive plan.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s